ommymonii-bg.png

OM MYMONII

En app der hjælper familier med at lære børn
om værdien af penge.

 

App'en

Mere end 45.000 danske familier benytter allerede MyMonii, som er en gratis app til hele familien, der gør det sjovt, legende og let for børn og unge at lære om værdien af penge.

Som forælder, får du et simpelt værktøj til at administrere dit barns lommepenge og opsparing. Du kan overføre faste lommepenge til dit barn og derudover oprette opgaver og faste huslige pligter, som barnet efterfølgende kan løse for at tjene et tilskud til deres opsparing.

Som barn, kan du foruden at løse opgaver også hele tiden følge med i, hvor mange penge du har optjent. Som noget helt nyt, understøtter app’en også Dankort på mobilen. Det betyder, at dine forældre kan tilknytte deres Dankort til din app, hvilket giver dig mulighed for at betale for dine egne ting ude i butikkerne.

 

Hvordan det startede

MyMonii lukkede officelt dørene op i 2015, mens grundidéen bag app'en kom til verden allerede et par år tidligere og under Louise Ferslevs uddannelse. Dengang var idéen at udvikle en slags børnevenlige gavekort, under navnet Lommepengekortet. Man kan dog roligt sige, at ambitionerne er steget en smule siden da.

Vi har igennem de seneste 3 år haft mange tusinde børn og forældre til at benytte MyMonii, komme med inputs, give feedback og hjælpe os til at forme app'en til det, som den er blevet til idag. Vi er dog langt fra i mål endnu og teamet bag MyMonii drømmer om, at skabe den absolut bedste og mest populære lommepenge- og betalingsapp til hele familien.

Det er vores ultimative mål, at give familier en praktisk og sjov måde til at arbejde med økonomisk læring på. I takt med at samfundet bliver mere digitalt og kontantløst, og hvor børn og unges ønsker, forventninger og forbrugsvaner skyder i vejret, bliver det desto vigtigere end nogensinde før, at de allerede i en tidlig alder får et sundt forhold til penge, hvordan de tjenes og hvad det betyder, når de er brugt.

 

Mød folkene bag

 

Vores investorer

 

Ekstern rådgivning & strategi